Nu har jeg efterhånden eksperimenteret en del med min motor, for at få den til at yde optimalt.
Motoren er en Opel C20XE 2.0 16V der har fået hele turen med portet top, forstærket bund, højkomprimeret, 304 grader knaster, og en lexmaul ram air (til at begynde med). Bare så vi har det på det rene - dette indlæg gør sig ikke gældende på en standard motor.
Efter at have bakset med tændingsudfald i de højere omdr og dårlig kørsel i lave omdr, har jeg kunne konstatere at jo længere ud luftmassemåleren bliver placeret fra topstykket/gasspjældet, jo mindre forstyrrelser kommer der, så luftmassemåleren aflæser bedre.
Men nu har jeg så også kunne konstatere AT.. før kunne jeg kun trække motoren ud i 4. gear til 208km/t på speedo inden den lavede en form for total tændings cut i 3-4 sekunder. Men efter jeg har flyttet luftmassemåleren ca 5cm længere ud, kan jeg trække den til 212km/t før tændings cut.
Det sjove er at hver gang bilen er blevet rullet på rullefeltet så har den sagtens kunne trække helt ud til begrænseren, og dette har jeg kunne konstatere igennem mange år, med flere forskellige luftmassemålere.
Derfor tænker jeg jo straks på, om luftmassemålere har en form for begrænsning i sig, der gør at den cutter helt hvis der kommer for høje omdr på oppe i fart når det er ude på vejen. Altså om lufthastigheden bliver for høj til den kan følge med. Nogen der har bedre kendskab til dette emne rent teoretisk?
, prøv at forestille dig at fartvindens tur ind i hjørnet hvor dit filter sidder (med dækslet monteret) der dannes ikke ligefrem overtryk men luften "står mere stille" end uden dækslet monteret , der vil det bare fare lige forbi filteret og måske lave noget uheldig turbulens der gør den "løber tør for luft"
)