Powerforum
http://www.powerforum.dk/

Biler ældre end 1984??
http://www.powerforum.dk/viewtopic.php?f=4&t=21815
Side 1 af 2

Forfatter:  JerrilD [ 30 mar 2009, 12:47 ]
Titel:  Biler ældre end 1984??

Kan det passe at jeg har læst et sted at hvis man har en bil der er fra før 1984 at man må tune den, bare man holder forureningskravet??

Ja prøver lige det nye forum ;) hehe

Forfatter:  mh [ 30 mar 2009, 13:06 ]
Titel: 

Mere omvendt - hvis du har en bil fra før svjh 4 måned 84 så skal du ikke stille udstødnings dokumentation for ændringer, men du skal stadigt overholde 20% reglen...

Sådan var det sidst jeg kiggede reglerne efter, men om det er blevet ændret siden skal jeg ikke kunne sige..

Du må bladre www.Fstyr.dk efter...

Forfatter:  Hp Ae86 [ 05 apr 2009, 10:42 ]
Titel: 

Der er en regel der hedder 6 månede 88. Max Co- 3.5%.... og det burde ikke være noget problem at overholde for nogle, dog gælder 20% reglen kun hvis du lægger en anden motor i eller sætter en Turbo/Kompressor (med Wastegate) uden wastegate er det lovligt ;)

Forfatter:  klyfax [ 05 apr 2009, 11:50 ]
Titel: 

Under 20% skal du bevise det hele alligvel. Fordelen ved 20% reglen er at du ikke skal betale evt. extra afgift, nævne noget til forsikring eller kæmpe med at få det skrevet ind i papirene...

Husk nu, det er altid DIG der skal bevise at det der er lavet ved din bil er i orden. Synsmanden skal først bevise noget, hvis du dukker op med beviser...

Forfatter:  cb [ 05 apr 2009, 12:04 ]
Titel: 

Synsmanden skal ikke bevise noget :lol: det er kun kunden der skal det

Læs alt det som er ved fsty omkring effektforøgelse, miljø og henvisning til skat

Ok husk nu det er kommarer og punktumer i deres teks det kan betyde en hel del for tolkningen af den

Forfatter:  JPP [ 07 apr 2009, 20:14 ]
Titel: 

Den generelle proces kort fortalt er som følger:

1) Ansøgning/svar fra Skat (20% reglen)
2) Godkendelse fra Tüv / importøren
3) Og så i synshallen
4) Herefter evt. (læs evt.) betaling af afgift til Skat afhængig af svar (identitetstab)

Beskrivelser:
1) Ansøgning/svar fra Skat (20% reglen)
Alle ændringer som medfører >20% hk forøgelse skal vurderes. Alt trykladning uanset effekt skal vurderes. Download forespørgselsblanketten og indsend til Skat -> gerne flere varianter af opsætninger. MEN det er langt fra ensbetydende med betaling af afgift, hvad ufattelig mange tror og gør sig kloge på. Du kan sagtens få godkendelse på at påmontering af turbo, turbomanifold, intercooler, oliekøler eller ny motorstyring på original motor IKKE er konstruktiv ændring = ingen afgift. Se evt. eksempler på deres hjemmeside. Det er det papir der medbringes til syn og du opbevarer en kopi af i din bil til bentbetjent. Opsumeret må du som udgangspunkt gerne "fylde på" i motorrummet ligeså meget som du vil uden at skulle betale afgift, om det så er en turbo, intercooler, oliefyr eller foodprocesser. Så længe du ikke ændrer ved motorens originale vitale dele. Rører du ved dem indgår det som en helhedsvurdering sammen med de øvrige ændringer. Vitale dele er f.eks. krumtap, fra 8v til 16v, andre stempler mv.

2) Godkendelse fra Tüv / importøren
Dette emne har intet med 20% reglen at gøre, hvad mange fejlagtigt tror. Som udgangspunkt skal alle konstruktive ændringer godkendens. Ja, men hvad er en konstrukt ændring -> skift er sort skrue til rustfri, skift af filter, skift af intercooler eller bremser??? Det er der stor debat om. Anyway, trykladning skal godkendes og det hos et Tüv firma eller importøren af bilmærket. Det sidste langt at foretrække (gratis) - nogle importører er hjælpsomme, andre ikke.

Du skal have godkendelse på tre ting, nemlig:

2.1) Forurening (gældende krav ved bilens fødeår)
2.2) Støj (gældende krav ved bilens fødeår)
2.3) Stabilitet

Disse godkendelser medtager du ligeledes til syn og gemmer en kopi i bilen til Bentbetjent.

3) Og så i synshallen
Med de papirer i hånden synes bilen som enhver anden bil. Der findes dog MANGE synsfolk/virksomheder som ikke aner en klap om forholdene og snakker i øst og vest. Mange af dem, inkl. de større (applus m.fl.) aner generelt ikke hvad de snakker om -> fortæl dem det, og gå længere ned af gaden og syn bilen hvor de har prøvet "konstruktive ændringer" før. De privatiserede er i øvrigt bange for at træde forkert fordi deres tidligere skrantende værksted nu økonomisk er omlagt til lukrativ synsvirksomhed. Den licitation vil de ikke miste pga din spand med turbo. Måden at gøre det på er at tage listen med synsværksteder og ringe dem op og forklarer dem forholdene (du er nu eksperten, fordi du har sat dig ind i sagerne). Fornemmer du, at den du har fat i, har prøvet det før og har styr på sagerne, så tag papirene under armen og kør ned og forlæg ham sagen personligt. På den måde har han set papirene inden du kommer med bilen. Er han stadig af samme opfattelse og har rolige håndsbevægelser, ja så har du fundet dit synsted. Det kan tage mange opringninger og synsbesøg, før du rammer en/dem der har styr på det.

4) Herefter evt. betaling af afgift til Skat - afhængig af svar (identitetstab)
Blev svaret fra Skat en konstruktiv ændring og der skal betales afgift, falder afgiften efter syn. Dvs. enten vil de se bilen eller de sender en regning fra skrivebordet. Oftest det sidste. Du kender ikke afgiften før dette, dvs. du kan ikke forespørge på afgiftens størrelse, kun om ja/nej til om der skal betales afgift jf. mit pkt. 1. Blev svaret ved din ansøgning at den model du har valgt ikke blev betegnet som identitetstab, ja så har du bekræftelsen på at der er afgørelse på og du ikke skal betale afgift. Uanset svar gemmes alle papirer i bilen til Bentbetjent.

Derudover er der forhold vedr. grøn ejerafgift vs. literforbrug ved biler efter 1997. Disse forhold kender jeg ikke til.

Når du henter nummerplade og skal indlevere synspapirerne med godkendelse af de "konstruktive ændringer" beder de om dokumentationspapirene for disse ændringer. Det er ovennævnte papirer som du har forevist i synshallen. Sørg for at de kun får kopien og du har originalen. Du skal bruge dem igen ved næste syn. Hvad de gør af dem derinde er der jo ingen der aner. Altid gem originalerne selv! Herefter får du 2-3 ugere senere tilsendt din nye registreringsattest med den meget fine tillægstekst "konstruktive ændringer". Så er du i mål :)

Forfatter:  Slavteren [ 07 apr 2009, 21:18 ]
Titel: 

kanon beskrivelse!!! :up:

Forfatter:  VRT [ 11 apr 2009, 11:58 ]
Titel: 

Kunne man måske lave en sticky over hvilke synshaller, som kender til reglerne ang. konstruktive ændringer, m.m.
Jeg har selv skaffet de nødvendige papirer til mit projekt, men leder efter en synshal, hvor de ved noget om tingene. Så slap man jo for, at ringe rundt, hvis folk listede op, hvor de har erfaret at der er ansatte som kender til reglerne!?! 8)

PS: er det blanketten ang. genopbygning/ombygning af motorkøretøj man skal bruge mht. skat?

Forfatter:  cb [ 12 apr 2009, 19:28 ]
Titel: 

alle de synshaller som må syne Kat 3 køretøjer ved hvad det drejer sig om

Forfatter:  lqs [ 12 apr 2009, 19:32 ]
Titel: 

nogen af dem vælger at sætte sig ind i reglerne. andre af dem vælger at bøje regler/tolke dem lidt frit. nok for at vinde kunder.
MVH søren

Side 1 af 2 Alle tider er UTC + 1 time
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/