Jeg gætter på at det var dig der deltog i den fult race prep Audi Quatro og som deltog med køredragt, hjelm, hansker, bur osv. ?
Uden at starte 10 sekunders tråden engang til vil jeg godt lige forsøge at forklare dig sammenhængen og dermed rette eventuelle misforståelser.
1) Løbet i Sindal var et såkaldt lovligt streetrace arrangement som blev afviklet i henhold til den gældende lovgivning og med de fornødne tilladelser og godkendelser.
Der er altså IKKE DRAGRACING i f.eks. DASU regi du havde tilmeldt dig, selvom at din personlige udrustning mv. bestemt opfyldte alle kravene hertil.
Vi anbefaler som ansvarlige arrangører (læs: juridisk og forsikringsmæssige) at deltagerne benytter hjelm og andet fornuftigt sikkerhedsudstyr, men kan med den nuværende lovgivning lade det værre frivilligt.
2) Uanset kørens fravalg af hjelm i den uheldige situation ved jeg, at vores officials fik stor ros for deres hurtige indgriben og dermed meget aktivt var med til at dette uheld ikke udviklede sig værre end det gjorde.
Dette er ikke noget forsvar for fravalg af personligt sikerhedsudstyr !!!
3) Desværre er samarbejdet mellem de forskellige streetrace arrangører på det seneste blever mere og mere betændt end det var i forvejen, og man bruger fra nogens side mere tid på at chikanere hinanden, end på at sætte sig ned og få lavet et landsdækkende reglement - herunder bl.a. med krav om brug af hjelm også ved lovlige streetrace arrangementer.
Dette kan du som seriøs racer gennem en årrække ikke være vidende om.
Jeg håber ovenstående forklarer, at vi afvikler lovligt uden hjelmtvang og der derfor ikke er noget at komme efter den vej omkring, men også forklarer at vi klar over risikoen.
Vores udfordring som arrangører af lovligt streetrace er, at der kommer flere og flere race prep biler til vores arrangementer og det er den gældende lovgivning slet ikke gearet til at håndtere - du glæder dig selv til slut i dit indlæg over en tid som er helt uden for det oprindelige ophav for os - nemlig at få Per og Jens ind på en bane og køre med deres KN tunede Corolla
Men nu er sæsonen ovre for os, og med erfaringerne fra 2007 går vi nu i tænkeboks for at finde en løsning som kan gøre flest muligt tilfredse og som samtidig kan gøre sikkerheden endnu bedre.
Desværre bliver det et arbejde som kun vil involvere udvalgte partnere efter vores oplevelser her på det seneste
/Hartvig
