: 19 feb 2008, 23:37
Der er mange gode ting i din ide' men der er altid nogle praktiske forhold, der gør det vanskeligt.
Her tænker jeg som virksomhedsejer på omkostningerne.
Hver gang skatten er blevet nedsat, og/eller den tvungne arbejdsmarkespension, som virksomheden betaler 2/3 af er sat op, så vil medarbejderen ikke ned i direkte løn. Han vil have yderligere penge på toppen af lønsedlen samtidig med en uges ekstra ferie/barselsorlov/omsorgsdage - som alt sammen går fra den produktive arbejdstid.
Så min erfaring er, at skattelettelser ikke slår igennem ved lønforhandlingerne. Man skal have ca 4% om året, hvad enten man behøver det eller ej - og det er her lønklassen omkring de 300.000 jeg kender til. Efterhånden skal man lægge 32% oven i til AMP, Feriepenge, lønafhængige kontingenter til sin arbejdsgiverorganisation, ulykkes forsikringer osv hvorfor arbejdsgiverens byrde bliver større og større.
Ja fradragsret er meget godt - men det kræver, der er et overskud at fra drage i.
Jeg kender flere mindre håndværksmestre, der har fyret alle svendene og arbejder alene fordi der administrative og økonomiske bøvl med medarbejdere ikke kan svare sig.
Det er også en mental belastning, hvilket man ganske glemmer, når snakken går på efterløn. Det er mere tydeligt, når det er værkbrudne rygge og knæ, der er tale om; men finder ikke desto mindre sted for folk, der ikke har fysisk hårdt arbejde. Så jeg kan ikke se, at nogle grupper skal undtages, som man også ser argumenteret for.
Så de gode intentioner bliver til højere omkostninger - og derved mindre likviditet i virksomhederne til at stå imod dårlige tider eller konkurrence fra andre markeder.
Her tænker jeg som virksomhedsejer på omkostningerne.
Hver gang skatten er blevet nedsat, og/eller den tvungne arbejdsmarkespension, som virksomheden betaler 2/3 af er sat op, så vil medarbejderen ikke ned i direkte løn. Han vil have yderligere penge på toppen af lønsedlen samtidig med en uges ekstra ferie/barselsorlov/omsorgsdage - som alt sammen går fra den produktive arbejdstid.
Så min erfaring er, at skattelettelser ikke slår igennem ved lønforhandlingerne. Man skal have ca 4% om året, hvad enten man behøver det eller ej - og det er her lønklassen omkring de 300.000 jeg kender til. Efterhånden skal man lægge 32% oven i til AMP, Feriepenge, lønafhængige kontingenter til sin arbejdsgiverorganisation, ulykkes forsikringer osv hvorfor arbejdsgiverens byrde bliver større og større.
Ja fradragsret er meget godt - men det kræver, der er et overskud at fra drage i.
Jeg kender flere mindre håndværksmestre, der har fyret alle svendene og arbejder alene fordi der administrative og økonomiske bøvl med medarbejdere ikke kan svare sig.
Det er også en mental belastning, hvilket man ganske glemmer, når snakken går på efterløn. Det er mere tydeligt, når det er værkbrudne rygge og knæ, der er tale om; men finder ikke desto mindre sted for folk, der ikke har fysisk hårdt arbejde. Så jeg kan ikke se, at nogle grupper skal undtages, som man også ser argumenteret for.
Så de gode intentioner bliver til højere omkostninger - og derved mindre likviditet i virksomhederne til at stå imod dårlige tider eller konkurrence fra andre markeder.