Powerforum

Lavohmsdyser står jo ikke og trækker adskillige ampere når de er trukket!!!

Lad os lige kigge lidt på effekten:

1,2ohms dyse, drevet v. 13,8volt.....afsætter lige 158.7W i dysen=udbrændt dyse på meget kort tid.

Lavohmsdyser bruger strømbegrænsning!!!
Der er _ingen_ lavohmsdyser der kan køre med batterispænding over sig uden at brænde totalt i smadder. dysen bliver varmere end en forlygtepære på fuldt blus! hvis man prøver det....

Dyserne har typiskt 13,2volt over sig de første 0,9-1,2mS af åbningstiden, og derefter strømbegrænses der med pulsbreddemodulering på dysen. Ergo, dysen er IKKE spændingssat med mere end nogle få volt RMS.

Da en dyse er en induktans, så kan man snildt sætte en passende formodstand på. 14ohm er generelt lige højt nok. 10ohm er nok mere passende på et oem motorstyring.

Man kan sagtens bruge lavohmsdyser+modstand på en styring der er bygget til højohmsdyser, men man _kan_ risikere at dysen åbner lidt sløvere, og at man overbelaster ECUen, men det afhænger helt af hvordan drivertrinnet i ECUen er konstrueret.

Ja... For lige at udspiciferer fordelen ved lav ohms dyser lidt. Jeg skrev jo... "Det er jo netop fordelen ved lav ohms dyser at de trækker noget hårdere og den fordel mister man så lidt", som henrik også kommenterede.

Hele fordelen er jo selve åbningstiden på dysen. Her mener jeg den tid det tager fra man aktiverer dysen og til den er helt åben. Det er her at lav ohms dyser har en fordel da de trækker noget hårdere og der ved åbner hurtigere. Det giver en bedre kontrol af dysen. Og det en DEN fordel du misker ved at sætte en formodstand ind. De kommer sådan set bare til at virke som høj ohms dyser i stedet. Altså ganske udemærket!

v/h christian

Havneren skrev:Ja... For lige at udspiciferer fordelen ved lav ohms dyser lidt. Jeg skrev jo... "Det er jo netop fordelen ved lav ohms dyser at de trækker noget hårdere og den fordel mister man så lidt", som henrik også kommenterede.

Hele fordelen er jo selve åbningstiden på dysen. Her mener jeg den tid det tager fra man aktiverer dysen og til den er helt åben. Det er her at lav ohms dyser har en fordel da de trækker noget hårdere og der ved åbner hurtigere. Det giver en bedre kontrol af dysen. Og det en DEN fordel du misker ved at sætte en formodstand ind. De kommer sådan set bare til at virke som høj ohms dyser i stedet. Altså ganske udemærket!

v/h christian

Iøvrigt:
(kun til dem der gider pløje sig igennem en lang smøre)

Den forskel der er mellem åbningstiderne på lavohms og højohms er utroligt lille!

Der er dog noget meget interessant at se alligevel:

Lavohmsdyser er generelt store dyser
Højohms er små dyser

Jeg skriver :generelt, så flueknep nu ikke i det!

Flere interessante ting:
Dyser med højt flow har væsentligt større kræfter på dyse/ventil delen, og kræver heraf et heftigere magnetfelt.

En magnetspoles trækkraft er styret direkte af strømmen.

Strømmen stiger _ikke_ sammen med spændingen. Altså: når man sætter 1volt på en spole, så går der en rum tid før strømmen når sin maxværdi.

Jo mere spænding man sætter på spolen, desto hurtigere når strømmen sin maxværdi, og jo hurtigere når magnetfeltet sin maxværdi.

Problemet er så at med en høj spænding, så lever spolen ikke ret længe, da strømmen bliver nærmest enorm.

Det er som bekendt strømmen gennem spolen er afsætter effekten der slår den ihjel.

Så man sænker bare strømmen i spolen. Nemt- og dog.

Pointen er som følger:
Man sætter stor spænding på spolen, for at driver magnetfeltet op på maximum kraft hurtigst muligt, og når dette er opnået, så pulser man dysen (tænder og slukker dysen lynhurtigt) og opnår så at strømmen falder drastisk, men magnetfeltet bliver på et niveau der er højt nok til at holde dysen åben.

Faktisk skal der mindre end 1volt til at åbne og lukke en lavohmsdyse....problemet med at gøre det med så lille spænding er at magnetfeltet ikke opbygges hurtigt nok til. Så hvis vi drev dysen med 1volt ville vi ikke kunne køre mere end nogle få tusinde omdrejninger på en motor, grundet feltet opbygges for langsomt.

Formodstande og lavohmsdyser:
Det store problem(faktisk ikke et problem for os fuskere) er at en spole ikke kun har en ohms modstand, men også en reaktans, og skidtet er frekvensafhængigt. Så når modstanden er 2,4ohm når man måler det med multimeteret fra HN, så er dette absolut ikke tilfældet når motoren får omdr.. Her stiger "modstanden"(impedansen hvis vi skal være korrekt) ret kraftigt, og _mindsker_ virkningen fra vores formodstand. Formodstanden får altså mindre og mindre betydning, da spolen(dysen!) i en vis grad er selvstrømbegrænsende.

Så man kan altså lave en 2,4ohms dyse om til en højohms ved at seriekoble den med ~6,8ohm, UDEN at den derved automatisk brænder af.

Dysen vil trække for stor strøm når motoren går tomgang, men DutyCyclen er her så lav at opvarmningen er begrænset. Når der kommer omdrejninger på, vil dysens impedans falde i takt med at dutycyclen stiger, og så kan dysen alligevel godt tåle mosten.

Nå....gider ikke mere nu....Enjoy!

Det var jo "much enjoy" læsning, og har jo også direkte relevans til diskussioner om tændspoler, som vi ofte ser herinde!!
Tør næsten ikke sige det, men hvilken konklusion kan man efterhånden drage i forhold til det oprindelige spm????
"prøv dig frem, og hvis det driller, så har du problemer....."

Har du evt. et link til hvor man ser, hvordan et oscilloskopbillede ser ud, og hvor så dysen står åben???
Sådan lidt á lá de gamle Bosch-billeder af tændingsforløbet på primæren og på den sekundære tændingsspole.

Jammen Henrik... Du har jo ingen faseforskydnings vinkel når vi snakker jævnspænding. Impedans er jo derfor = reaktans da vinkel fi er lig 0 grader. Din strøm og spænding er jo i fase...

Hentyder du til en fase forskydning på grund af en given strømbegrænsning på impuls bacis? Denne ville jo i givet fald ikke være en sinus kurve...

Ikke fordi jeg ved alt om det her, men så belær mig endelig...

v/h christian

@ Havneren:
Nu kløjs du da vist i det.....
Hvordan ser strøm/spændingsbilledet ud på et scope, når du sætter strøm til en tændspole......
Startøjeblik: Fuld spænding, men keine strøm pga induktans......
lidt efter har du fuld strøm, og spolen bliver opladet.
Du har NETOP en faseforskydning.
Eller du kører måske med max 50 hertz i den der gamle Golf??
Hvormange RPM svarer 50 hertz til??? .

Hvis du referer til et tændingsbilled på et scope kan du da intet se der ligner en faseforskydningsvinkel. Har i et scope, hvor i kan se strøm på spolen da??? I skal jo endda kunne se strøm og spænding samtidig. Det har jeg aldrig set nogen bruge i auto brancen...

Jeg kan gå med til at man i givet fald i det øjeblik hvor spændingen kravler op (snakker vi nanno sek?) har strømmen en faseforskydningsvinkel efter spændingen (ikke nogen sinus kure over hovedet så jeg er faktisk ikke klar over hvad man kalder det).

v/h christian

Vi taler da vist forbi hinanden...
Er vi ikke enige om, at hvis du sætter vekselstrøm til en spole, så vil du opleve faseforskydning????
Er vi ikke enige om, at hvis du sætter jævnstrøm til en spole, så vil spolen opfatte det som vekselstrøm de første par millisekunder???

Transitfar skrev:Det var jo "much enjoy" læsning, og har jo også direkte relevans til diskussioner om tændspoler, som vi ofte ser herinde!!
Tør næsten ikke sige det, men hvilken konklusion kan man efterhånden drage i forhold til det oprindelige spm????
"prøv dig frem, og hvis det driller, så har du problemer....."

Har du evt. et link til hvor man ser, hvordan et oscilloskopbillede ser ud, og hvor så dysen står åben???
Sådan lidt á lá de gamle Bosch-billeder af tændingsforløbet på primæren og på den sekundære tændingsspole.

Det kan jeg ihvertfald lave med mit nyerhvervede grej
Skal lige se om jeg kan få snuppet et par shots af det næste gang jeg opsætter en megasquirt til lavohmsdyser. Så kan man se det meget tydeligt.

Havneren skrev:Jammen Henrik... Du har jo ingen faseforskydnings vinkel når vi snakker jævnspænding. Impedans er jo derfor = reaktans da vinkel fi er lig 0 grader. Din strøm og spænding er jo i fase...

Hentyder du til en fase forskydning på grund af en given strømbegrænsning på impuls bacis? Denne ville jo i givet fald ikke være en sinus kurve...

Ikke fordi jeg ved alt om det her, men så belær mig endelig...

v/h christian

Jeg var klar over at du ville stille dette sprg!
Vi snakker jævnspænding, når spændingen er jævn(populær definition, men ikke korrekt).

Spændingen er _langt_ fra jævn.

Hvis drivertrin i en motorstyring skal holde, så skal den switche lynhurtigt, ellers brænder man effekt af i den tid udgangen er om at komme fra "on" til "off"

Jo hurtigere du switcher desto højere spændingsændring/tidsenhed.

Svarer til en meget høj frekvens.

Strøm og spænding er på ingen måde i fase mens dysens spole mættes.
Først når spolen har stået med spænding på et stykke tid(kort tid) er den igen i fase, men mens den switcher er den absolut ikke i fase.

Helt kompliceret bliver det når vi påtrykker en PWM puls som strømbegrænsning. Her får vi et forløb mens dysen åbner og strømmen stiger, og et andet forløb sålænge dysen er åben.

Christian; prøv at træde et par skridt tilbage, og forestil dig at dysen kører 50%DC og åbner med 50HZ, og se så hvad din dyse egentligt ser....

Så bliver det svært at bortargumentere at vi har fat i en særdeles induktiv belastning, med en "faseforskydningsvinkel"(det er ikke den rigtige betegnelse her, men lad nu bare det være indtil videre)