Lav/høj ohms dyser???

[Morten VJ]

Taget fra monterringsvejledningen til Megasquirt.
Citat.
Injector Resistors

However, instead of the flyback board, you may choose to use resistors in series with your injectors.

Several people reported that resistors do NOT result in significantly longer opening times, or any other troublesome effects, so this is a good solution for many installs. To eliminate PWM altogether, use a 5 to 8 ohm resistor (with a 20 to 25 watt rating) in series with each injector.

If you want to avoid using PWM with your low-impedance injectors, you can use ballast resistors in series with the injectors. You should use one resistor (20-25 Watts) in series with each injector, otherwise the injectors may not all draw the same current, and the failure modes become complicated and difficult to diagnose. As well, you would need a very large resistor to handle more injectors. For example, if you allowed 2 Amps through four 1.2 Ohm injectors wired in parallel (0.3 Ohms total) to one 7 Ohm resistor, the power dissipated would be:


P = V * I = 12.5 Volts * 2 amps x 4 injectors = 100 Watts!
If you use resistors that limit injector current to less than 2 amps, you can disable the PWM mode (by setting PWM% to 100%, and time threshold to 25.4msec) and treat the system as high-impedance. To limit the current to under 2 amps, you need:

resistor ohms = (alternator voltage / 2.0 amps) - injector resistance

For example:

resistor ohms = (14.0 volts / 2.0 amps) - 1.2 ohms

=> resistor ohms = 7.0 - 1.2 = 5.8 ohms

citat slut.

Dvs at alt efter hvilken modstand de originale dyser har, effekt forbrug kan man regne sig til bage til en passende formodstand.
Der anbefales en 20-25 w effekt modstand. en pr dyse.

MVH

Morten

[Havneren]

Alt der er jeg klar over Henrik.

Prøv så ad at se det på en scop billed. Der har du jo altså en ret præcis måling af spændingen og alt hvad du ikke kan se her er efter min bedste vurdering ikke rellevant for dysens virkemåde... På dette billed ser du "kan man vel sige" spændingen kravle op når PWM på trykkes og fjernes igen. Denne tid er umenskelig lille - Snakker vi nanno sekunder her?

Der ud over siger jeg netop også at jeg kan gå med til at der er en "forskydningsvinkel" her... men jeg mener altså slet ikke at den er rellevant for dysens åbningstid.

v/h christian

Lige netop den teknologi er brugt i forbindelse med stepmotorer, hvor hastigheden motoren kan komme op på udelukkende er dikteret af hvor hurtigt strømmen kan stige op. _samtlige_ printere på markedet bruger det samme som en almindelig personvogn driver et sæt lavohmsdyer med.

Men jeg skal lige hidse en MS op og tage et sæt målinger på en lavohmsdyse og en højohmsdyse, så kan vi jo sammenligne realtime værdier.

Ved at når man sætter MS op til lavohmsdyser så har man fuld kontrol over hvor meget effekt man vil afsætte i dysen, og er stigetiden under 0.9mS(den tid dysen er påtrykt 12volt) så kan man direkte _høre_ at dysen begynder at åbne usikkert, så nej, det er IKKE nanosekunder vi snakker om.

Men jeg skal da gerne se om jeg kan få tid til at lave en spænding/strøm måling på et sæt lavohmsdyser. Det burde være lige til at gøre.

Hummm... 0,9 ms. Så lang tid vil jeg overhovedt ikke mene at det tager for spændingen at gå fra 0v til de ca. 12v. Men måske tager jeg jo fejl... Det kunne være ganske interresant at se det på et scop billed H. I øvrigt er jeg klar over alle de her ting... MEN jeg kan ikke se hvor relevansen i forskydningen ligger henne i forhold til dysens åbning (den er jo ufattelig lille). Når jeg har målt dyser ud på scope, så har jeg ikke kunne aflæse den tid spændingen er om at gå fra 0 til 12 volt - så lille er den. Dysens åbnings tid kunne jeg der i mod godt aflæse (mange gange omkring 3 ms).

v/h christian

[Havneren]

Er det ikke det du tænker på tror du???
v/h christian

Nåhjaeehhh, tænker og tror, tænker og tror....
Det er da vist godt, at du ikke skal designe HF-trin for teleselskaberne...
Slå bare igen, men lad mig lige tage brillerne af først...
En almindelig modstand i et elektronikkredsløb er rent Ohmsk, og består kun af RESISTANS.
En spole (fx i en bil) består udover den ohmske resitans i kobbertråden OGSÅ af en REAKTANS, som vil forårsage en faseforskydning, når spændingen ændrer sig.
Spændingen ændrer sig NETOP, når man skifter fra afbrudt (0 volt) til tilsluttet (12 volt).
Den afsatte effekt i reaktans-delen er ganske jordnær at forholde sig til. Tag fat i din kabeltromle, læs skiltet, og se om ikke den kan klare ca. 3 gange mere strøm når den er udrullet....

En kondensator (fx til tændingen) består udover resistansen i tilledningerne af en KAPACITANS, som vil forårsage en faseforskydning, når spændingen ændrer sig.
Da faseforskydningen i en kapacitor altid er 90, og da der er ikke er resistans af betydning, vil du ikke opleve varmeproblemer med en kondensator, som kan sammenlignes med varmeproblemet jeg nævnte ovenfor med kabeltromlen.
Tilgiv mig venligst diverse fejl, det er over 20 år siden, jeg arbejdede med disse ting....

Jeg har gjort dig uret kan jeg se...

Jammen det er fuld stændig rigtigt... Og det er også det jeg selv siger jo. MEN ikke destru mindre vil jeg mene at den tid det tager for spændingen at gå fra 0 til 12v vil være så forsvindende lille at den forskydningsvinkel absolut intet har at sige for dysens åbning.

v/h christian

[Morten VJ]

Hummm... 0,9 ms. Så lang tid vil jeg overhovedt ikke mene at det tager for spændingen at gå fra 0v til de ca. 12v. Men måske tager jeg jo fejl... Det kunne være ganske interresant at se det på et scop billed H. I øvrigt er jeg klar over alle de her ting... MEN jeg kan ikke se hvor relevansen i forskydningen ligger henne i forhold til dysens åbning (den er jo ufattelig lille). Når jeg har målt dyser ud på scope, så har jeg ikke kunne aflæse den tid spændingen er om at gå fra 0 til 12 volt - så lille er den. Dysens åbnings tid kunne jeg der i mod godt aflæse (mange gange omkring 3 ms).

v/h christian

Nu er jeg bekymret :o
En dyse åbnings tid på 3 ms De fleste regner med en åbningstid på ca 1 ms for en alm dyse. Det kan være op eller ned alt efter vægten på de bevægelige dele, og effekten der bliver brugt til at åbne dysen.
Men hvis det tager 3 ms at åbne dysen ville der være mange biler der vil have alvorlige tomgangsproblemer, og problemer ved højeomdrejninger. 6000 omd/ min = 10 ms tilrådighed for at åbne, og lukke dysen, Hvis vi antager at åbne=lukketid så har vi 4 ms tilbage hvor dysen har maks flow, dette er ved 100% dc.
Hvordan har du målt det på tørre dyser uden et benzintryk/flow.
at måle dyserne uden for deres nomale arbejdsklima, giver ingen mening, da de bliver afkølede, og smurt af den væske der er i dysen ved normal drift.

MVh

Morten

[Havneren]

NEJ NEJ NEJ NEJ... Nu snakker jeg om PULSVIDEN!!! Når jeg opserverer en PULSVIDE på 3 ms (f.eks.) i tomgang på en almindelig lille motor i en almindelig lille bil, SÅ kan jeg altså ikka aflæse at spændingen i starten af pulsviden er 0,9 ms om at komme fra 0v til 12v... Den er praktisk talt lodret! Forskydningen mellem spænding og strøm vare jo ikke længere tid end spændingen er om af gå fra 0 til 12v... right... Det tager altså ikke 0,9 ms.

v/h christian

[Transitfar]

Forskydningen mellem spænding og strøm vare jo ikke længere tid end spændingen er om af gå fra 0 til 12v... right... Det tager altså ikke 0,9 ms.

v/h christian

Tsk, tsk, tsk....
Mon ikke du skulle prøve at sætte 12 volt til en spole med STOR induktans, og mens strømmen så stiger stille og roligt, kan du jo genoverveje den tekst ovenfor, som jeg har sat så fint i ramme.

Du skal forresten nok lige med et ohmmeter sikre dig, at spolens OHMSKE modstand er stor nok, så det hele ikke ender med røgsignaler....

[Havneren]

Nå ja... jammen det er muligt. altså lade tiden så! Men jeg tror altså stadig ikke på at det tager 0,9 ms på en normal dyse - Men jeg kan da sagtens tage fejl. Men hvis henrik nu kunne lave et eller andet så vi kunne se det på scope - det kunne jo være helt sjovt...

v/h christian

[Transitfar]

Prøv at læse en bog om højttalerdelefiltre......

[Havneren]

Hvorfor dog det? Det intereserer mig lige så lidt som det intereserer mig hvordan man staver til intereserer!

[Transitfar]

I sådan en bog står der en hel del om spoler, modstande og kondensatorer... .